Kære alle ungdomsspillere og forældre

Vi vil gerne sige tak for den forgangne sæson og allerede nu forberede jer lidt på den kommende sæson, hvor vi håber at se jer alle igen.

Til orientering er det lykkedes os at forlænge med vores trænere Martin og Emilie, så de kan fortsætte det gode arbejde efter sommerferien.

For den kommende sæson ønsker vi en overskrift der hedder ”Det skal være sjovt at gå til badminton”. I det daglige vil vores trænere fortsætte med til at gøre det sjovt for jeres børn at være i hallen. Vi har dog brug for hjælp fra jer forældre, hvis der skal være gode arrangementer som fx en Juleturnering i december, samt et klubmesterskab i marts/april som er en fast tradition i klubben. Der er også behov for forældre, som vil hjælpe med at der er en god dialog mellem ungdomsspillerne samt bestyrelsen, og som kan være med til at får dagligdagen i klubben til at spille. Det kan fx være velkomst til nye medlemmer og registrering af kontaktoplysninger. Det kunne også være at arrangere sociale arrangementer og forældremøde. 

Har man lyst til at hjælpe må man meget gerne tage fat i klubbens formand Lasse på mail lasse@aif-badminton.dk.

Lidt praktiske oplysninger til den kommende sæson:
Første træningsdag efter sommerferien vil være onsdag den 14. august 2019.

Sæsonen følger skoleåret, der er derfor ikke træning i:
Efterårsefterårsferien: Mandag d. 14. oktober og onsdag d. 16. oktober 2019.
Juleferien: Mandag d. 23. december, onsdag d. 25. december, mandag d. 30 december og 1. januar 2020.
Vinterferien: Mandag d. 17. februar og onsdag d. 19. februar 2020.
Påskeferien: Mandag d. 6. april, onsdag d. 8. april 2020.

Træningstiderne er som tidligere:
Gruppe 1
Mandag kl. 16.15 – 18.00
Onsdag kl. 16.15 – 17.30

Gruppe 2
Mandag kl. 18.00 – 19.00
Onsdag kl. 17.30 – 18.30

Tag fat i Martin i den nye sæson, hvis der er tvivl om, hvilken gruppe man træner på.

Til sidst vil vi gerne opfordre til at udbrede, hvor sjovt det er at gå til badminton, så vi kan få endnu flere til at komme i hallen og skabe glæde for store og små.

På gensyn efter sommerferien og god sommer

På vegne af AIF Badminton
Lasse