logo



  • Yonex

1. holdet videre - 2. holdet ude


I denne uge er 1. runde af SM for hold blevet spillet. Begge Albertslunds hold havde hjemmebane, og kampene blev afviklet onsdag aften.

 

1. holdet mod Brøndby Strand 

 

1. holdet lagde ud i noget, der lignede stærkeste opstilling mod Brøndby Strand, som i sidste sæson sikrede sig oprykning til Danmarksserien, og i den kommende sæson altså skal spille i en række højere end holdet fra Albertslund. Denne niveauforskel var dog ikke til at se på holdkampen som helhed.

 

Brøndby Strand lagde stærkt ud, og sejrede i både 1. og 2. DS samt 1. MD. Dog lykkedes det for Helle Pedersen (i sin debut for Albertslund) sammen med Peter at vinde 2. MD, og der var stadig forhåbninger om den samlede sejr.

 

I HS viste AIF-spillerne sig at være stærke, og selvom spillende træner Jonas Lyduch led et nederlag i sin debut som spiller for klubben, mod en stærk spiller fra Brøndby Strand, så tog Albertslund sig af sejre i 2, 3. og 4. HS i overlegen stil ved henholdsvis Laurids, Simoni og Bjarke.

 

1. DD gik til Brøndby Strand, mens 2. DD blev vundet af Helle og Signe fra Albertslund i en spændende kamp over 3 sæt. Det blev således til en drømmedebut for Helle i Albertslund, da hun vandt begge sine kampe efter en flot indsats.

 

Stillingen var nu 5-5 inden de 3 afgørende kampe i HD. I 2. og 3. HD viste AIF-spillerne igen overbevisende spil, og både Leon og Peter i 2. HD og Simoni og Bjarke i 3. HD vandt sikkert. Desværre blev det til et nederlag i 1. HD, så det samlede resultat blev 7-6 til Albertslund, og holdet var således videre til kvartfinalen, som spilles i Værløse, søndag d. 28. august kl. 9.30 mod Hillerød 2 fra Danmarksserien.

 

Individuelle resultater fra kampen kan ses ved at klikke her

 

2. holdet mod Vallensbæk

 

Så var det blevet 2. holdets tur til at komme i kamp. Holdet skulle møde Vallensbæk, som i sidste sæson rykkede op i serie 1, og som havde den tidligere AIF-spiller Nadia Krantz med på holdet. Således var også 2. holdet placeret en række under deres modstandere, men igen lykkedes det for Albertslund at spille lige op med modstanderne.

 

Kampen startede helt lige. Albertslund tog sig af sejre i både 1. og 2. MD ved Lis Simoni og Thomas samt Nisha og Halgreen. Til gengæld vandt Vallensbæk både 1. og 2. DS, selvom de to unge AIF-spillere, Kyrning og Cecilie, kæmpede det bedste de kunne.

 

I HS blev kampene også delt med to sejre til hvert hold, da Jensen i en flot og tæt 1. HS vandt med 23-21 i 3. sæt, mens Mark Holm tog sig af 4. HS i sikker stil.

 

Albertslund tabte både 1. og 2. DD, og der var derfor pres på før de 3 HD'er, eftersom stillingen var 6-4 til Vallensbæk. De resterende kampe startede dog perfekt set med AIF-briller, da parrene fra Albertslund tog sig af 1. sæt i de 3 kampe. Både 1. HD med Wham og Thomas og 3. HD med Mark og Jensen vandt også 2. sæt i sikker stil, og der var derved udlignet til 6-6. I 2. HD tog Vallensbæk 2. sæt, og Albertslund-parret med Halgreen og den debuterende René Jeppesen, skulle derfor vinde 3. sæt for at sikre holdet den samlede sejr. Desværre lykkedes det ikke at vinde den afgørende kamp, da AIF-parret tabte med 16-21 i 3. sæt.

 

Derfor blev resultatet 7-6 til Vallensbæk, og selvom man var ærgerlig over at have tabt kampen og være ude af turneringen, var der trods alt mange positive takter at tage med videre, da man viste, at man var i stand til at spille lige op med et serie 1-hold.

 

Individuelle resultater fra kampen kan ses ved at klikke her.  

 

TH