logo



  • Yonex

3 på stribe


… desværre af nederlag i oprykningsslutspillet til Sjællandsserien og en øjeblikkelig placering i tabellen som nummer 8 og sidst.

 

Dette er fakta efter Albertslunds 1. hold i serie 1 i lørdags tabte på udebane i det berygtede ”Cirkustelt” i Frederiksværk.

 

Eftersom ingen af holdene kunne nå at rykke op, var kampen mest set som gode forberedelsesmuligheder til den kommende sæson, hvorfor en udekamp i Frederiksværk i en hal, der for mange spillere er svær at spille i, ville være en glimrende test. 

 

Holdkampen startede rigtig skidt for Albertslund. I første runde spillede man 1. MD, 1. HS samt 1. og 2. DS. I alle kampene blev det til nederlag for Albertslund. Tættest på sejr var Stine, som desværre tabte med 19-21 i 3. og afgørende sæt. Desuden var 1. MD med Ingemarie og Thomas tæt på sejren, da de efter at have vundet et tæt 1. sæt, måtte se sig slået i et tæt 2. sæt og senere også i 3. sæt. Stillingen var derved 4-0 til Frederiksværk. 

 

2. MD med Camilla og Michael spillede en glimrende kamp og sejrede i 2 sæt. Derudover vandt KS meget overbevisende sin kamp i 4. HS. Godt nok lavede hans modstander en del fejl på dagen, men KS var bare så meget bedre, så sejren aldrig ville have kommet i fare.I 2. HS og 3. HS var henholdsvis Simoni og Bjarke involveret i et par tætte kampe, som de desværre begge to tabte med 18-21 i 3. sæt.

 

6-2 til hjemmeholdet fra Frederiksværk inden de afgørende doubler, og det så meget sort ud for Albertslund i bestræbelserne på at få point med fra kampen. 

 

I 1. DD tabte Ingemarie og Stine efter 2 sæt, mens Nikoline og Camilla vandt ligeledes i 2 sæt. Stillingen var således 3-7, og Albertslund var tvunget til at vinde alle 3 kampe i HD for at få et enkelt point med hjem. 

 

I 1. HD mødte Peter og Michael et stærkt par, og måtte se sig slået efter 2 sæt. Til gengæld lykkedes det for både 2. HD med Simoni og KS samt 3. HD med Bjarke og Thomas at vinde sikkert i 2 sæt. Derved blev resultatet 8-5 til Frederiksværk. 

 

Kampens spiller for Albertslund blev KS, som sammen med Camilla var de eneste, der vandt begge deres kampe på dagen. KS vandt sine kampe særdeles overbevisende efter flot og stabilt spil. 

 

Næste kamp og sidste kamp i denne sæson er lørdag d. 27. marts kl. 13:00 på hjemmebane på Albertslund Stadion mod Frem-Hellebæk. Dette bliver en kamp for at undgå at ende på sidstepladsen i oprykningsslutspillet, hvilket taberen i holdenes indbyrdes opgør får den tvivlsomme ære af. 

 

TH