logo



  • Yonex

3 ud af 3 mod Måløv i 2010


For tredje gang i 2010 stod Albertslund over for Måløv, for tredje gang i Måløv og for tredje gang tog Albertslund alle 3 point. Det i en kamp hvor et par af profilerne spillede under vanlig standart og med 2 afbud. Kristian Simoni vægtede sin mors bryllup højere end holdkampen og Signe Landon var ude efter en operation i hånden.

 

I første runde havde Albertslund en noget specielt opstilling. I 1 mix havde Albertslund funder Leon Rønnholm frem og sammen med tilbagevendte Camilla Holmstrøm og de var aldrig rigtig i problemer mod en ellers stærk mixdouble. 2 mix var også lidt speciel, her var Thomas Hansen sat sammen med Nadia Krantz i en kamp man på forhånd ikke rigtigt troede skulle tippe vores vej. Kampensspiller Thomas Hansen var dog fuldstændig flyvende denne lørdag, og så er der ikke mange i serie 1 der kan styre Thomas. Også sikker sejr i 2 mix og 2-0 til Albertslund.

 

Damesinglerne blev som forventet delt. I 1 ds kæmpende Stine flot, men lige meget hjalp det. Hun er stadig ikke helt tilbage på toppen efter en skade og da Måløv her er ret stærke var resultatet forventet. I 2 ds stille Albertslund med Ingemarie Hansen, den normale mixpige var flyttet over i en af kampens nøglekampe. Ingemarie vidste hvad rutine kan gøre og vandt i en ikke specielt velspillet single, men hvor man aldrig var i tvivl om udfaldet. 3-1 til Albertslund

 

I singlerne var Albertslund som tidligere nævnt uden Kristian Simoni, derfor var Laurids Andersen rykket frem i 2 hs. Her stod Laurids over for en høj spiller som ikke lige lå så godt til ham. Efter en flot fight i tredje sæt måtte han dog se sig slået med 17/21. I 1 hs slog Peter Jørgensen for tredje gange Måløvs Jeppe. Denne gang kom Peter dog aldrig i gang og var ret heldig at hive en 21/19 sejr hjem i tredje sæt. Bjarke var også i problemer i 3 hs og vandt med 22/20 i tredje. Med andre ord spillede herresinglerne noget under niveau og kun i 4 hs hvor Michael Gehrke var rykket over kom den sikre sejr som ventet. Med de tre sejrer i herresingle var stillingen 6-2 til Albertslund.

De to damedoubler var på forhånd forventet at bliver svære og her formåede Albertslund da heller ikke at få nogle sejre og dermed stod det 6-4 før de sidste 3 doubler hvor man skulle bruge 2 af dem for at få 3 point. De 3 point kom dog aldrig i fare, dertil var Albertslund alt for stærke i 2 og 3 hd. Overraskende spillede Laurids og Peter en helt håbløs 1 hd og tabte helt fortjent, efter en skidt indsats.

 

8-5 og 3 point på kontoen. Kampens spiller blev Thomas Hansen som spillede en af sinde bedste holdkamp for Albertslund.