Ærgerligt nederlag i åbningskamp
Søndag eftermiddag havde Albertslunds 1. hold i serie 1 besøg af lokalrivalerne fra TIK Taastrup. Som tidligere omtalt her på hjemmesiden havde de to hold en del kendskab til hinanden, da de stod over for hinanden ved finalen i SM for hold for bare 4 uger siden. Dette i en kamp, hvor TIK trak sig sejrrigt ud af opgøret.
Taastrup startede også bedst i søndagens opgør, og selvom der blev kæmpet fra AIF-spillernes side i MD og DS var det Stine i 1. DS samt Ingemarie og Michael i 1. MD, der var tættest på at vinde i deres kampe over 3 sæt, men alligevel måtte man se TIK Taastrup bringe sig foran med 4-0. 2. MD med Julie og Thomas samt 2. DS med Signe fik aldrig rigtig for alvor gang i deres spil, og deres kampe blev tabt i 2 sæt.
I HS stillede Albertslund op i stærkeste opstilling, og her var vi på forhånd favorit i alle kampene. Uden den store slinger i valsen havde de 4 spillere, Peter, Simoni, Laurids og Bjarke, dog også bragt balance i regnskabet – til stillingen 4-4 inden doublerne.
I DD viste TIK sig igen at være stærke, som i de 4 første kampe i holdkampen, og da 1. DD med Signe og Ingemarie samt 2. DD med Stine og Julie begge tabte i 2 sæt, var der nu maksimalt pres på Albertslund, da man var nede med 4-6.
3. HD med Bjarke og Thomas gjorde forholdsvis kort proces og vandt sikkert i 2 sæt. Til gengæld spillede Peter og Laurids i 1. HD ikke helt op til det niveau, som vi ved de kan, og derfor måtte de se sig slået i 2 sæt. TIK havde på dette tidspunkt vundet kampen, men der var dog stadig et enkelt vigtigt point at spille om i 2. HD, hvor Albertslund var repræsenteret ved Michael og Simoni. De to spillere fik holdt hovedet koldt og trods alt sikret holdet en smule oprejsning via det ene point.
Hvis man ser kampen som helhed, var der nogle kampe, hvor vi ikke helt fik spillet til at fungere, som vi gerne ville, og træner Jonas Lyduch var da heller ikke helt tilfreds på den baggrund. Ikke med spillernes indstilling og fight, men mere med måden hvorpå vi ikke fik vores spil til at fungere. Dette er helt klart noget, som der skal arbejdes på ved de kommende træningspas, og så skal sejrene nok komme.
Kampens spiller blev Bjarke, som havde stor andel i holdets ene point via sine sejre i HS og HD. Interview med Bjarke, hvor han fortæller lidt om, hvordan han så kampen, følger her på hjemmesiden en af de nærmeste dage.
TH

