logo



  • Yonex

AIF en bold fra SM


Søndag spillede Albertslund finale i SM for hold. Turneringen skulle bruges som vigtig kamptræning fremmod sæsonen. Desværre har turneringen været præget af utrolig mange afbud fra andre hold, det er derfor kun blevet til 2 kampe. Ironisk nok har begge kampe været mod modstandere som AIF er i pulje med i holdturneringen.

I finalen stod Albertslund således over for naboerne TIK Taastrup som om bare 4 uger kommer på besøg i Albertslund. Kampen viste, at der lige pt mangler lidt, før man er, hvor man skal være.

I første runde stillede Albertslund op med netop feriehjemvendte familien Gehrke i 1 md og nye Nadia med en småskadet Thomas Hansen i 2 md. Begge par måtte se sig slået til det, der viste sig at være TIK´s stærkeste kampe. I damesingle kom Albertslund så bagud 0-4, men denne gang efter to tætte kampe. Med afbud fra Stine Krogsøe var Signe Landon oppe og spille 1 ds, og her var hun utrolig tæt på at vinde efter en flot kamp. I 2 ds havde Ingemarie 3 matchbolde, men taber desværre også i 3 sæt.

I herresingle var TIK uden deres normale 1 herresingle Tobias Künze. Det løste Taastrup ved at flytte Stig Jensen fra anden holdet op i 1 hs til stor morskab for Albertslund spillerne. Albertslund var uden Laurids Andersen og havde derfor unge Mads Knudsen med. I 1 og 2 herresingle hyggede Peter og Simoni to store sejre hjem, og i 3 hs skulle Bjarke lige igang før han også vandt meget sikkert. Desværre spillede Mads ikke helt op til niveau og taber 4 hs. Så man nu er bagud 3-5.

De to damedoubler bliver delt med sejre til rutinen i 2 dd med Ingemarie og Signe. Så 4-6. I herredouble er man ved at spille Michael og Simoni sammen, og de er endnu ikke helt klar til at vinde 1 hd, og derfor hjalp det ikke, at både 2 og 3 hd vandt sikkert. Albertslund taber 6-7 til TIK og kan sige tillykke med titlen og på gensyn om 4 uger.

Albertslund har nu set 2 af deres modstandere i aktion, og forventningen om, at både Måløv og TIK vil få det svært, ser ud til at holde stik, og da TIK kunne spille sig i finalen er påstanden fra aif-badminton.dk, at der ligger mange point og venter for Albertslunds bedste senior hold. Man starter med TIK hjemme og så Måløv ude, et frisk bud er 2 10-3 sejre, men der var ikke noget, som overraskende i de to holdkampe man netop har spillet.

PJ