logo



  • Yonex

AIF interview NADIA


1)      I manges øjne er det at blive klubmester i Albertslund noget helt unikt. Nu står du i dit første KM i Albertslund – Hvordan føler du omkring det?

Jeg glæder mig helt vildt til at spille KM i AIF, men jeg er nok blevet lidt overrasket over, at alle går så meget op i det. Dog synes jeg, det er rigtig positivt, for sæsonen er jo slut, men alligevel er folk opsatte på at holde formen og komme til træning, hvor de gør en god indsats, så jeg ser virkelig frem til det. Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst var til et KM, men viljen efter at vinde er der stadig.

 

2)      I sær i damesingle ser det på papiret ud til, at du er kommet i en svær pulje. Mange ser allerede Stine videre fra din pulje og spår dig en hård kamp mod Julie Krogsøe. Hvad var den første tanke, der strejfede dig, da du så dine modstandere? Hvordan går du videre fra puljen?

Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig hård pulje, og jeg er da også overbevidst om, at Stine vinder den. Hun har haft en god sæson og har holdt hovedet koldt i flere vigtige situationer. Men ja, der er jo to, der går videre fra puljen, så jeg sætter min fokus og energi på kampen mod Julie, som helt sikkert også bliver en hård kamp. Her må jeg bruge min alder med dennes erfaring og mentale overskud til at holde mig oven vande og ellers bare ”løbe røven ud af nederdelen”. Det bliver bestemt en spændende kamp.

 3)      I damedouble er det imidlertid kun vinderne, der går videre og mødes i finalen. Hvem står øverst på podiet i denne kategori, når KM 2011 er færdigt?

 

Jamen Stine og Ingemarie har efterhånden fået spillet sig godt sammen, så mit bud vil da blive dem. De supplerer hinanden godt og rykker godt rundt, hvilket jo er helt essentielt for en god DD. Men Signe og Julie er også blevet bedre til at spille sammen, så hvis de to par kommer til at møde hinanden, kan det godt blive til en interessant kamp.

 

4)      Mange spillere har i sæsonens løb ligger utroligt tæt, og man kan måske se frem til en hel del overraskelser. Hvem tror du leverer den/(de) største overraskelse(r)?

Det er altid sjovt at se, hvem der er heldig og rammer en god dag og vinder, og der er faktisk et par stykker, som jeg kan forestille mig vil overraske. Som den første vil jeg nævne Jimmy, som i løbet af sæsonen har spillet op med de andre drenge på 2. holdet, og hans evne til at blive ved med at løbe og hans skarpe slag, kan godt gå hen og betyde, at han kan slå både Mads og Bjarke. Som nr. to på min liste ligger Nisha. Hun har formået at forbedre sin serv og sine slag på trods af, at hun ikke har haft mulighed for at træne så meget med på det sidste pga. en skade og flere rejser. Hvis hun kan holde dette, så vil hun og Wham godt kunne gå hen og give Julie og Peter god modstand i deres mixpulje. Den sidste jeg vil nævne, er min egen makker, Nikoline. Hun har været stærkt plaget af et halvt års fravær fra badminton pga. Højskoleophold, men hendes vilje til at ville tilbage i topform har båret frugt, og hendes slag og placering af sine slag er virkelig blevet forbedret. Hvis hun så endda også rammer en dag, hvor hendes server er lige i skabet, så kan vi (forudsat at jeg da også selv rammer en god dag) godt gå hen og give pæn modstand til den DD, jeg regner med vil vinde KM,

 

5)      Uanset udfaldet af KM har sæsonen resultatmæssigt været helt fantastisk. Hvad er din umiddelbare reaktion oven herpå – og hvad ser du frem til i næste sæson (sæsonen 11/12)?

Jeg synes virkelig, det har været en fuldstændig fantastisk sæson. Målet med at 2. holdet skulle rykke op skete jo med det flotte resultat, at de vandt alle deres kampe i både grund- og slutspillet (der er vist ingen, der tæller den sidste kamp med). Og det var også rigtig flot, at 1. holdet også rykkede op. Som samlet seniorhold, synes jeg faktisk, at det er godt at se, at alle har det så godt med hinanden, som vi har. Derfor er det også fedt, at vi kan lave sociale arrangementer, hvor rigtig mange deltager. Så husk lige Afslutnings- og Sommerfesten (ja ja, lidt skjult reklame skal der altid være i et interview). Jeg ser frem til, at dette fortsætter i næste sæson, hvor vi også får endnu flere ungdomsspillere med til træningen, så det skal nok blive godt.  At Jonas skal til at spille med på 1. holdet bliver da spændende for hele klubben.