Albertslund tyvstartede Sjællandsserien med en sejr på 7-6 ude over Frederikssund.
Onsdag d. 17/9 tog Albertslunds Sjællandsserie hold til Frederikssund for at spille årets første holdkamp. Kampen var på forhånd tillagt stor betydning, da Frederikssund sidste sæson sluttede som nummer 5 i grundspillet og derfor er et af de hold der skal kunne slås, hvis målsætningen om oprykningsspil skal nås.I startopstillingen var 4 nye ansigter i forhold til sidste sæsons grundstamme og kun en double konstellation fra sidste sæson var bevaret.
Kom flyvende fra start:
Albertslund tog teten i 3 af de 5 kampe i første runde, og det var tydeligt at Frederikssund var skræmt af både spillet og den opbakning som spillerne fik fra de øvrige spillere og tilskuere.Stine Krogsøe spillede en af sine bedste damesingler i klubben og lagde ud med at bringe Albertslund foran med 1-0 ved at vinde 1 damesingle med de cifrene 21-11, 21-7. Kort efter fulgte Signe Haarh trop og vandt 2 damesingle med 21-17, 21-16.I de to mix doubler så det mindre godt ud fra starten. De tabte begge 1 sæt, men var dog tæt på. 1 mixdouble med Kenneth Svendsen og Camilla Holmstrøm formåede at rejse sig og vandt både 2 og 3 sæt med 21-19. Frederikssunds mixdouble vandt i sidste sæson en stor del af deres kampe, og sejren lover godt for resten af sæsonen.2 mixdouble formåede aldrig at komme ind i kampen, og Thomas Hansen og Sascha Gehrke led således kampens største nederlag med 16-21,16-21.Den sidste kamp i første runde var 1 herresingle. Her stod Peter Jørgensen over for den noget rutinerede Kim Hansen, som sidste sæson vandt 7 ud af sine 11 kampe. Peter fortsatte det gode spil fra weekendens turnering og vandt med 21-16, 21-17. Et resultat der ligeledes lover godt for fremtidens færd i Sjællandsserien.
3 tætte herresingler:
De tre resterende herresingler blev sat i gang, efterhånden som banerne blev ledige.I starten så det ud til at de første point allerede ville blive sikret efter de første 8 kampe. Laurids Andersen, Michael Gehrke og Bjarke Eltard-Larsen vandt alle 1 sæt i henholdsvis 2, 3 og 4 – herresingle. Desværre var det kun Michael som formåede at holde niveau kampen igennem. Laurids og Bjarke tabte begge to i tre tætte sæt, og stillingen efter de første 8 kampe var således 5-3.
2 lange damedoubler:
Sidste sæson plejede de to damedoubler at være næsten færdige inden herredoublerne gik i gang, men sådan skulle det ikke være denne aften. Begge damedoubler måtte ud i tre lange sæt.Desværre lykkedes det kun for Signe og Stine at hive sejren hjem i 2 damedouble. Camilla og Sascha tabte med 21-17 i tredje.De tre herredouble skulle derfor bestemme om Albertslund skulle have 1,2 eller 3 –point.
Manglende marginaler:
Alle tre herredoubler var utrolig tætte, og desværre var det kun Laurids og Peter, som formåede at vinde. De vandt flot deres 1 herredouble efter en nervepirrende afslutning på 2 sæt, hvor Laurids efter sublimt netspil var ved at få en Frederikssund spiller i hovedet.I 3 herredouble havde Thomas og Bjarke flere sæt bolde i 2 sæt, men må desværre se sig slået med cifrene 19-21, 23-25.Til sidst var alles øjne rette mod 2 herredouble hvor Kenneth og Michael skulle forsøge at sikre Albertslund de tre point. De havde tabt 1 sæt relativt stort, og havde efterfølgende vundet 2 sæt sikkert. 3 sæt blev utrolig tæt, og spillere og tilskuere fulgte med i hvert enkelt point fra bænkene bagved. Midt i tre sæt kom Michael og Kenneth bagud med 5-6 point, men formåede at kæmpe sig tilbage til 19-19. Her lavede Kenneth en serve fejl, og efterfølgende afgjorde Frederikssundspillerne den sidste bold. Kampen var tabt med 21-19 i tredje sæt.
Mange plusser og få minuser:
Albertslund kan tage mange ting med fra kampen i Frederikssund. Den første sejr og to point i Sjællandsserien kom i hus og spillerne fik vist at de godt kan være med på det niveau. Der kom tre sejre hjem som vi absolut ikke havde regnet med at vinde før kampstart, i 1 herresingle, 1 mixdouble og 1 herredouble.Samtidig kunne Albertslund have vundet alle individuelle kampe. Den eneste kamp hvor sejren var et stykke væk var 2 mixdouble som blev tabt med 21-16, 21-16. Det at der var så mange tætte kampe, som gik den forkerte vej gør også at kampen giver en lidt blandet følelse. Det var meget tæt på 3 point, og der var flere som havde svært ved at lukke kampene på de afgørende tidspunkter. Dette skal blive bedre hvis målsætningen skal nås. Er chancen der, skal der slås til. De mange nye konstellationer kan dog være en del af forklaringen, og man kan håbe på at sejrene i de tætte kampe kommer.

