logo



  • Yonex

Albertslund vinder topopgøre i Holte


Lørdag den 26 marts stod Albertslunds bedste hold overfor Holte på udebane i en kamp som var uden betydning for oprykningerne fra serie 1, dog var der den samlede sejrer i puljen på spil. Det var på forhånd kendt at Ingemarie Hansen ikke var med og man havde derfor Nadia Krantz med. Da kampen ikke havde den store betydning tog man også Marc Halgreen med. På selve dagen bliver Thomas Hansen desværre syg og derfor fik Thomas Jensen mulighed for at få en 1. holdskamp.

Singledueller i mix
Lige som Albertslund havde Holte nogle afbud og det betød at de i deres mix´er stillede med et par af deres normale single herrer. Med Thomas´ skade kom også Albertslund med en lidt specielt opstilling da man havde rykket Peter over i 1md med Julie Krogsøe.

De to mixdoubler blive delt da Peter og Julie vinder 1. md, mens Nadia og Marc taber 2. md efter to tættet kampe. I 2. ds vinder Signe hurtigt sin kamp sikkert i 2 sæt og mes Stine efter 3 sæt vinder 1. ds og bringer Albertslund på 3-1.

Herrersingler forsætter stimen
Herrersinglerne er og har været Albertslunds stærkeste række. Uden Peter blev alle singlerne skubbet engang, men endnu engang viser herrerne at de er utrolig stærke. Simoni er lidt længe om at komme igang men vinder en et specielt flot 2. sæt 21/19 21/8. Lau måtte bruge lidt flere kræfter i sin 2. hs, hvor han efter at havde været bagud hele 1. sæt kommer han tilbage og overlever 3 sætbolde og vinder 25/23 21/19.

I de to sidste singler stod det hurtigt klart at Albertslund var for stærke. Det var her man kunne se Holtes reserver denne dag ikke kunne machte Albertslund. Bjarke vinder meget sikkert sin 3. hs, mens Thomas Jensen får en flot debut i 4. hs med 21/13 21/10. 7-1 Kampen er afgjort.

Damedoubler delte
De to damedoubler blev delt 1-1. I 1. dd kom den normale 2. dd med Julie og Signe i menneskehænder mod en utrolig stærk damedouble fra Holte. I 2. dd spillede Stine endnu en lang kamp og vandt dog forholdvis sikkert i 3. sæt sammen med Nadia Krantz.

Bjarke fik sin 1. hd
I herrerdoublerne blev det en noget alternativ opstilling Albertslund kom afsted med. Bjarke og Peter blev sat sammen i 1. hd og her vinder de noget overraskende i 3 tætte sæt hvor de redder 4 machbolde i 3. sæt.

I 2. hd vinder Laurids og Simoni sikkert og lige så sikkert vinder TJ og Marc i 3. hd. Samlet bliver det til 11-2 i en kamp der i den grad bar præg af at begge hold havde sikret sig oprykning og der kom derfor aldrig den het store nerve i kampen. Næste år står man sikkert over for et noget andet tændt Holte hold.

Tak til de fremmødte fra Albertslund som støttet holdet denne lørdag.

Trist dag for AIF 2
I Helsinge var Albertslund 2 kommet i menneskede hænder og i kampen om 1. pladsen i puljen led de et 0-13 nederlag. Som på 1. holdet var der mange afbud på 2. holdet og man må være glad for at oprykningen allerede var sikret inden denne kamp.

Nu går planlægningen og træningen igang frem mod næste sæson hvor Albertslund altså spiller sjællandsserie, serie 2 og hvor man igen vil kunne finde et stort 3. hold.