Flyvende fra start i slutspillet
Søndag spillede klubbens to bedste seniorhold deres første kamp i slutspillet. Det skete hjemme på Albertslund Stadion hvor rigtig mange havde fundet vej til hallen for at støtte de to hold. Mange TAK for støtten. Begge hold kom helt fanstastisk fra start og således vandt Albertslund samlet 33-3 denne søndag.
Første runde gav 4-0
Normalt er Albertslund altid lidt nervøse før første runde. Det er ikke så tit man kommer ud med 4-0 og man håber derfor altid på 3-1 eller 2-2 så man efterfølgende kan sende de stærke herresingler på banen. Denne dag var det dog 4 top klar kampe Albertslund leverede.
Således smadrede Albertslund alt modstand og det gav en 4-0 førring. Mest spændende var 1. ds hvor Stine Krogsøe vandt 21/14 21/14, men det siger også lidt om hvor stort vi vinder i de 3 andre kampe. Føringen skabte ro og tro på sejr før singlerne.
Sidste åres 1-3 blev forvandlet til 4-0
Sidste år mødte Albertslund også Frederiksværk, dengang dog i det frygtede cirkustelt i Frederiksværk. Dengang tabte Albertslund med 8-5 og af herresinglerne gik der ved den lejlighed kun en enkelt til Albertslund.
Man fik derfor i netop disse 4 kampe et bevis på hvor meget Jonas Lyduch faktisk udvikler spillerne. 4 meget sikre sejrer blev der leveret og holdkampen var dermed afgjort med 8-0.
Herresinglerne var dog ikke helt så suveræne som de første 4 kampe. I 1. hs spiller Peter en meget klog og flot single (nogle siger den bedste i år). Efter et meget langt og tæt første sæt, ligges en taktik om, at der skal rykkes og sættes højt tempo i starten. Dette kom fuldstændig bag på modstanderen og skabte en føring og ikke mindst respekt som fik Peters angreb til at buldre derudaf. Peter vinder sikkert 21/17 21/11.
I de 3 andre herresingler var det mest i øjnefaldende at Kristian Simoni vinder 2. hs med en forstuet ankel og at Bjarke Larsen vinder 21/8 21/12.
Doublerne døde lidt hen
I de rene doubler blev alle kampe lidt mere lige, men eftersom kampen var afgjort og de 3 point gik til Albertslund var det forståeligt. Frederiksværk trak deres 3. hd og da både 2. hd og 2. dd vandt sikkert stod det ret hurtigt 11-0. I 1. dd vandt Stine og Ingemarie i kampens eneste 3 sætter og eneste nederlag kom i 1. hd hvor Gehrke og Peter måtte strække våben.
2. hold gjorte 1. holdet kunsten efter
Albertslunds 2. hold som har været helt suveræne i denne sæson vandt hele 11-2 over Hornbæk. På holdet fandt man bl.a. de to talenter Sebastian Jensen og Julie Kyrning. Det er to spiller som man forhåbentlig kan finde på klubbens bedste hold om et par år.
Sebastian som er 16 år vandt begge sine kampe, som han har for vane at gøre når han er med på seniorholdene. Sebastian banker mere og mere på til en fast plads på holdet. Kyrning (Miss Sunshine), som er 15 år, tabte desværre sine kampe denne søndag. Tidligere har hun vist at hun sagtens kan vinde i serie 3. Hun spiller sig mere og mere fast ind på holdet og for begge gælder det, at de er rigtig gode til at passe deres træning og at vi glæder os meget til at følge deres udvikling.
Stort tillykke til begge hold som tog det første skridt mod at indfri forventningerne om oprykning.

