Frygtindgydende Albertslund klar til finale i SM for hold
I morgen lørdag d. 28. august skulle Albertslund efter planen spille kvartfinale og evt. semifinale ved SM for hold. I kvartfinalen skulle man møde Toksværd/Fladså, mens man i en evt. semifinale skulle møde vinderen af kvartfinalen mellem Birkerød og Kr. Hyllinge.
Fredag aften er der dog modtaget besked om, at både Toksværd/Fladså, Birkerød og Kr. Hyllinge har meldt afbud til kampene, hvilket betyder, at Albertslund vinder både kvart- og semifinalen uden kamp.
Rygterne går på, at Toksværd/Fladså ikke kunne stille hold i kvartfinalen, da de havde hørt, at Albertslund ville møde op med en top tændt Bjarke Larsen i mixdouble. Om rygtet er sandt vides ikke, men man forstår dem jo godt...
Dette betyder, at holdet, på lidt mystisk vis, er kvalificeret til finalen på søndag d. 29. august kl. 13 i Værløse. Hvem modstanderen bliver i denne kamp vides endnu ikke, men fra Albertslunds side håber man stærkt på, at der møder en modstander op til denne kamp, da man fra starten så turneringen som en delvis træningsturnering.
TH

