HD tæt på triumf ved Østmesterskaberne
Østermesterskaberne var generelt en skuffelse for Albertslund Badminton. Hvis turneringen viser det sande niveau for vores 2. holdsspillere kan man godt kigge langt efter oprykningen til serie 2. Men helt skidt var turneringen dog ikke. Albertslund var således repræsenteret i 3 semifinaler søndag.
I B-rækken spillede Laurids Andersen en ganske flot semifinale mod Norges næst bedste herresingle Pål Withers. Kampen blev realt afgjort allerede i anden bold. En virkelig lang duel bølger frem og tilbage og da bolden ligger i gulvet kunne man tydeligt se hvad forskellen på 2 gange træning om ugen og 7 gange om ugen gør. Pål var i fantastisk form og selvom Lau spiller en rigtig flot kamp må han se sig slået i 2 sæt.
I HD var Lau sammen med Bjarke Larsen i semifinalen, her møder de et par som spillede rigtig taktisk klogt. Efter to meget tætte sæt skulle kampen ud i 3 sæt og det hele så faktisk ud til at skulle gå Albertslunds vej, men så faldt spillet pludselig fuldstændig fra hinanden og specielt Bjarke fik lavet en stort antal fejl. Kampen tabes 18/21 21/19 13/21 og en flot turnering stopper altså i semifinalen.
I C-rækken hvor der som sagt var et utal af skuffelser havde Kristian Simoni og Mark Holm spillet sig frem til semifinalen. Efter at havde vundet første sæt og ført meget stort i andet smider Albertslund parret andet sæt. Dog kommer de stærkt igen og vinder 3 sæt og kampen 21/18 19/21 21/12.
At vinde 2 sæt er ikke altid nok!
I finalen stod Simoni og Mark over for et par fra Blistrup. Det skulle dog ikke vise sig at være det sværeste modstander, der var nemlig kommet dommer og linjedommer på til finalen. De havde tydeligvis ikke fået snakket sammen om hvad linjedommer skulle dømme og det gav i første sæt nogle ret specielle situationer. Således vinder Albertslund parret 21/13 i første sæt, men der står 17/17 hos dommeren, hele 4 gange får parret fra Blistrup point hvor bolden er omkring 10 cm ude og 2 af gangende er det fordi linjedommeren ikke ser bolden og tvinges til at dømme af dommeren. Sættet tabes 22/24 og selvom Mark og Simoni kommer tilbage og vinder andet sæt 21/14 lå det i luften at de ikke skulle vinde kampen. I tredje sæt falder spillet fra hinanden og bliver nervøst og så taber parret fra Albertslund kampen med 22/24 21/14 11/21 efter at havde vundet de 2 første sæt.
Nu holdes der turneringspause indtil den 29 december og i mellemtiden vil fokus være på de to næste holdrunder hvor første holdet forhåbentlig kan spille sig tilbage i top striden og hvor andet holdet skal forsøge at tage de 4 point som vil sikre dem første pladsen i grundspillet.
PJ

