logo



  • Yonex

LM Mester fra Ungdomsafdelingen!!!!!


LM  i Fredericia!

I weekenden d. 27-28 februar drog Anna, Marcus Gut og Markus Holm til Fredericia for at spille LM for U13 spillere. Alle U13 ungerne fra DGI Roskilde skulle køre i bus sammen til Jylland. Til trods for at de skulle af sted meget tidligt om morgenen, var stemningen høj ved bussen. 

Efter ankomsten til Fredericia blev børnene, desværre, splittet op i flere haller. Anna og Marcus skulle blive i Fredericia hallerne, hvorimod Markus Holm skulle til Taulov…… Idet jeg jo naturligvis fulgte med mit eget barn ud til Taulov, kan jeg ikke gå i detaljer med, hvordan det gik med Anna og Marcus single kampe, men jeg har ladet mig fortælle fra pålidelig kilde (Lotte Gut), at de spillede nogen super kampe!

Markus Holm fulgte jeg derimod på tætteste hold. Til trods for at DGI Roskilde børnene ankom til hallen, i sidste øjeblik, hev han en arbejdssejr hjem i første kamp. Det var mod en dreng fra Sønderjylland, som skovlede alt tilbage over nettet, men Markus trak heldigvis det længste stråJ. I anden puljekamp vandt han forholdsvis let, og var dermed klar til puljevinderkamp. Her mødte han den senere LM mester. Markus tabte med 21-19 og 23-21, efter en super fed kamp, men han var forståeligt nok svært skuffet bagefter.

Efter dagens kampe blev alle samlet i hallerne i Fredericia, hvor den stod på frit spil, film og hygge, inden de blev kørt til deres ”sovested” på en skole i nærheden.

Søndag skulle børnene atter op før en vis herre fik sko på. Nu skulle doublerne afvikles, og alle AIFérne var samlet samme sted, dog i hver sine haller.

Anna og Tassia var kommet i pulje med 3 andre par. De spillede fremragende, og vandt to og tabte en. Desværre var det ikke helt nok til at komme videre til kvartfinalen.

Marcus Gut spillede sammen med en dreng fra Kirke Hyllinge. Man skulle tro, at de var faste makkere, for de supplerede hinanden fantastisk godt, og kæmpede sig helt frem til kvartfinalen, hvor tilskuerne var vidne til en herre dyst. Desværre var heldet ikke på Marcus og Bjørn´s side, og de tabte med 21-19 i 3. sæt…..ØV!!!

Markus Holm spillede sammen med sin faste makker, Anders, fra Solrød. Til trods for de seje single kampe de havde spillet om lørdagen, spillede de simpelthen det bedste badminton jeg nogensinde har set dem spille, og JA, jeg er mor til Markus, og måske lidt nem at imponere, men jeg vil til enhver tid stå fast ved mine skrevne ordJ. Det var en fryd at se dem hive hinanden op, og kæmpe for hver en boldt. De havde en meget svær semifinale, hvor de vinder første sæt, taber andet med 21-19. det virkede som om deres kræfter var sluppet op, for de kom ret så hurtigt bagud med 11-3 i tredje sæt. Her troede vi vist alle, at festen ville stoppe, men Anders og Markus ville heldig noget andet, og fik kæmpet sig tilbage i kampen som de til sidst vandt til stor jubel!

I finalen var vi tilskuere ikke rigtigt i tvivl om at de nok skulle klare den. Drengene var hele tiden ovenpå og lidt foran, og de vandt i to sæt…. HURRA, så var de Landsmestre!!!!!!!!!!! En million gange tillykke!!!!!

 Så var det efterhånden tid til at komme retur til Sjælland. Tror alle, både børn og voksne, syntes det var en super sjov weekend. Vi tilskuere fortrød i hvertfald ikke et sekund, at vi tog med. Jeg glæder mig til endnu en tur til det Jydske, når det er U15 ungernes tur til at repræsentere AIF til LM!

Helle Holm (en ret stolt mor)

 Også stort tillykke fra USU  ;o} USU Bossen.