logo



  • Yonex

Nyhedsbrev SSU - August


 

Hej alle, 

 

Jeg håber I har nydt sommeren og er klar til at give den en skalle igen!

 

Nedenfor følger lidt nyheder og informationer vedr. sæsonstarten. 

 

Sæsonstart 

 

Vi starter med træning i morgen, mandag den 10. August! 

 

Træningstiderne og opdelingen vil være, som det står nedenfor fra første træningsdag. I forbindelse med sæsonstarten vil der også blive afholdt et spillermøde.  

 

Spillermødet er onsdag den 12. August kl. 19:30-20:30! 

 

Dagsorden for spillermødet er følgende:

-          Holdleder til 1. og 2. Holdet

-          Træning ved Jonas/Bjarke

-          Målsætninger

-          Træningslejr

-          Kalender/Hjemmeside

-          Turneringer

-          Drømmehold 

 

Træningstider

Da vi er et begrænset antal spillere i klubben, har vi valgt, at træningen som udgangspunkt vil bestå af en fællestræning om mandagen og en opdelt træning om onsdagen. Nybegyndere vil kun blive tilbudt at spille om onsdagen. 

 

Mandag     Fællestræning        fra 19-21             Træner: Jonas

Onsdag     Gruppe 2                  fra 18:30 – 20    Træner: Bjarke     

                    Gruppe 1                 fra 20 – 22          Træner: Jonas 

 

Træningslejr

Der bliver afholdt træningslejr igen i år. Vi har besluttet at træningslejren kun vil være en enkelt dag og uden overnatning. Der er lagt op til social hygge om aftenen.   

 

Træningslejr lørdag den 12. September! 

 

Invitation til træningslejren er vedhæftet. Se invitationen til træningslejren her

 

Tilmeldingsfrist til træningslejr er onsdag den 19. August! 

 

Salgsaften

KetcherXperten har inviteret os alle i AIF til salgsaften med ekstraordinær gode tilbud, Torsdag den 3. september fra kl. 18-20, på adressen Håndværkervænget 21B, 2670 Greve.

Kenneth og Carsten har lovet, at de laver nogle rigtig gode tilbud til os denne aften, så hvis der er nogle, som står overfor at købe nyt udstyr, så vent til den 3. September. 

 

Kontakt

Hvis I får behov for at komme i kontakt med undertegnede, har jeg nu fået lavet en aif-mail, som I fremover bedes anvende. Mailadressen er michael.gehrke@mail.aif-badminton.dk. I er også altid velkomne til at ringe til mig på 2625 3597. 

 

Nye spillere

Til sidst skal der lyde en lille bøn. Hvis I kender nogle, som kan svinge med ketsjeren – Tag dem med op i AIF. Vi har brug for lidt flere spillere, hvis vi skal kunne stille med 2 senior hold. 

 

På vegne af SSU

Michael Gehrke