Nyhedsbrev SSU - September
Hej alle,
Først og fremmest hjertelig velkommen til nye spillere - Vi håber AIF lever op til jeres forventninger!
SSU er rigtig godt tilfreds med sæsonstarten. Der kommer flere og flere til træning og Jonas og Bjarke laver nogle rigtig gode træninger. Der bliver kamp om pladserne på holdene for herrerne, hvilket forhåbentlig giver alle en ekstra grund til at komme til træning og give den gas!
Vi vil dog gerne have endnu flere nye spillere til klubben, så hvis du har en ide til hvordan vi kan få flere til klubben – så giv endelig undertegnede besked.
Nedenfor følger lidt nyheder og informationer.
Afbudsordning
Vi har afbudsordning på begge træninger. Husk at melde afbud til jeres træner senest 3 timer før træning.
Træningslejr
Træningslejren bliver i år afholdt lørdag den 12. september. Vi er indtil videre 15 deltagere. Det er stadig muligt at nå at tilmelde sig - det skal ske til Stine eller Thomas Maribo hurtigst muligt. Program for dagen følger.
Spillertøj
SSU har valgt hvilken trøje vi skal spille med i denne sæson. Holdspillere får 2 T-shirts hver. Den samlede egenbetaling er ikke fastlagt endnu, men vil ca. være 200 kr. Det vil være muligt at prøve størrelserne til Salgsaften og til træning mandag den 7. september. Ole Damgård står som tidligere for at bestille tøjet.
Salgsaften
KetcherXperten har inviteret os alle i AIF til salgsaften med ekstraordinær gode tilbud, torsdag den 3. september fra kl. 18-20, på adressen Håndværkervænget 21B, 2670 Greve.
Kenneth og Carsten har lovet, at de laver nogle rigtig gode tilbud til os denne aften, så hvis der er nogle, som står overfor at købe nyt udstyr, så kig forbi den 3. september.
Træningskamp
Peter Jørgensen arbejder i øjeblikket på, at arrangere en træningskamp med Roskilde 4. Der er endnu ikke fastlagt en dato for kampen. I vil få nærmere info om holdkampen, når arrangementet er faldet på plads.
Kontakt
Min AIF mail virker ikke efter hensigten. I kan derfor fremover komme i kontakt med undertegnede på denne adresse: michaelgehrkedk@hotmail.com.
I er fortsat velkomne til at ringe på 2625 3597.
På vegne af SSU
Michael Gehrke

