Opdatering fra første dagen af KM 2010
Den første dag med klubmesterskaber er overstået. Dagen blev desværre delsvis ødelagt af et uheld i seniorrækken. Doubleeksperten Thomas Hansen (seedet 2 i MD og HD) måtte nemlig udgå med en skade han fik i sin første single. Det betyder at Marc Halgren går ind i HD med Bjarke, mens Lars Buur spiller med Ingemarie Hansen i MD.
Ellers var det en første dag som alle andre til KM, utilfredsheden var enorm hos langt de fleste og allerede til kamp 1 kom en spiller forsent. Men som aftenen skred frem kom folk i godt humør, og takket været en altid glad Henrik Larsson ved dommerbordet blev de fleste problemer løst. Vi er desværre 2 kampe bagud fra mandag, disse forsøges indhendet onsdag.
I løbet af aftenen kom der også et par overraskelser selvom de helt store overraskelser udeblev. I single vandt Christian Andersen over Jon Pedersen i 3 sæt og taber til Bjarke Larsen med 21/19 i tredje, hvilket nok havde været en af de største overraskelser. Jon og Bjarke har endnu ikke spillet og denne kamp kan blive alt. Vinder Jon i 3 sæt skal der tælles point, Christian er i -2 og kan derfor ikke gå videre, vinder Bjarke lige så mange point som Jon i aftens kamp går Bjarke videre, ellers bliver det Jon.
I Pulje 4 slog Mark Holm i 2 sæt Mads Knudsen, som derefter slog Kristian Simoni i 3 sæt. Da Simoni havde slået Mark er den anden seedede Simoni dog stadig videre. I de to andre puljer spillede finalisterne fra sidste år Michael Gehrke og Peter Jørgensen sig sikkert videre. Mens Ingemarie Hansen og Stine Krogsøe nu bare mangler at slå Camilla Holmstrøm Gehrke og Nikoline Knudsen for at blive klubmestre i DD.
I aften afvikles
Senior HS semifinaler
Senior HD frem til semifinaler
Senior DS frem til semifinaler
Vet HD frem til finale
Vet DS
Mou MD frem til sidste runde
Se alle resultater fra mandag HER

