Optakt AIF-Nivå-Kokkedal
Årets første hjemmekamp
Søndag den 5 oktober tager Albertslunds bedste seniorspillere imod Nivå - Kokkedal i årets første kamp på hjemmebane. Sidste sæson var en stor succesoplevelse for 1. holdet, der formåede at spille sig til oprykning til sjællandsserien. Holdet havde et fantastisk sammenhold og sammen med holdets evne til at være fokuserede optil og under kampene, var det en medvirkende faktor til, at det lykkedes at rykke op.
I forhold til sidste sæson har holdet fået tilgang af tre spillere, Sascha Gehrke, Kenneth Svendsen og Thomas Hansen. Sascha og Kenneth spillede også med i sidste sæsons sidste kamp, mens Thomas er kommet til fra Maribo. Med de tre nytilkomne spillere, er holdet det stærkeste vi har kunnet præstere de sidste par år. Konkurrencen er øget om at komme på 1. holdet og holdet har derfor også en bredde i år, som vi ikke har haft tidligere.
Målet for sæsonen er klar, vi vil etablere os i Sjællandserien, og det vil vi gøre ved at spille os til en plads i oprykningsslutspillet. Det er en utrolig optimistisk målsætning, som vil kræve toppræstationer i hver eneste holdkamp, gennem grundspillet. Det ved vi og derfor startede vi allerede træningen i sommerferien og har trænet benhårdt i opstarten. Vi bl.a. har afholdt en tre-dages træningslejr, spillet 2 træningskampe og deltaget i en turnering i Taastrup.
At vores målsætning er realistisk fik vi allerede at se onsdag den 17. september, hvor vi tog til Frederikssund for at spille vores første kamp i Sjællandserien. Frederikssund endte som nr. 5 i grundspillet sidste år, og kampen ville derfor være en god indikator for, hvor vi lå i forhold til de andre hold. Vi vidste at kampen ville blive svær, men allerede fra start af, viste vi, at vi var mere klar og fokuserede end Frederikssund spillerne. På trods af en del nervøsitet, da det var første kamp i år og så endda i sjællandsserien, formåede holdet at vise med fantastisk spil, at holdet hører til i sjællandsserien med en sejr på 7-6. Med fire kampe i tre sæt, som faldt til Frederikssunds side, var det mere end tæt på, at AIF tog alle 3 point.
En fantastisk start på sæsonen i Sjællandsserien som har givet spillerne masser af selvtillid og troen på, at vi kan opfylde vores målsætning.
En af de helt afgørende faktorer sidste sæson var, at vi i den sidste halvdel af sæsonen fik en fantastisk opbakning. I kampen mod Vallensbæk rundede vi 100 tilskuere, som dannede en fantastisk kulisse og som var med til at hjælpe holdet til en sikker 10-3 sejr. Efterfølgende havde vi mellem 50 og 75 tilskuere mod Ballerup, som ligeledes gjorde havde stor andel i 7-6 sejren, som sikrede holdet 1. pladsen i oprykningsslutspillet.
AIF og 1. holdet håber, at opbakningen vil fortsætte i den kommende sæson, hvor Albertslunds fantastiske hjemmebane, kan være en af hovedårsagerne til, at 1. holdet når sin målsætning: En plads i oprykningsslutspillet.
Dagens modstander
Nivå-Kokkedal er det hold i puljen, der er sværest at blive kloge på. De bruger utrolig mange forskellige spillere, man kan være heldig at møde dem en dag hvor de ikke er i stærkeste opstilling.Når de kommer med deres stærkeste opstilling, er det dog et utrolig stærkt hold. Faktisk et hold uden svagheder. Albertslundsspillerne skal altså virkelig ramme dagen, hvis der skal hentes point mod Nivå-Kokkedal. Nivå-kokkedal er helt klart et hold der kan gå i top 3.
Sidste sæson slog Albertslund Nivå-Kokkedals 2. hold, men det var kun med 8-5. Dette siger lidt om, hvor stor en bredde Nivå-Kokkedal har. Albertslund var dog uden Laurids i hs og første hd. Dagens helt store spørgsmål bliver om Albertslund kan vinde kampene i toppen. I Frederikssund vandt Albertslund både 1md, 1ds, 1 hs og 1 hd. Disse kampe kan meget vel blive afgørende.Nivå-Kokkedal slog i første kamp den anden oprykker Ballerup 2 med hele 10-3. Det hører dog med til historien, at Ballerup manglede et par spillere fra sidste sæson, og må regnes som det svageste hold i puljen.
Selvtillid
Holdet har trænet rigtig hårdt i år og ser stærkere ud end nogensinde. Holdet mod Frederikssund og det hold som stiller op i dag, er efter min overbevisning det stærkeste hold i mange år og er i den bedste form i mange år. Kampen mod Frederikssund viste tydeligt, at Albertslund hører til i Sjællandsserien og har givet spillere, trænere og holdledere masser af selvtillid og tro på, at vi kan leve op til vores målsætning.
Holdet ydede en fantastisk koncentreret indsats mod Frederikssund, og stemningen bag banerne var fantastisk påtrods af, at vi spillede en onsdag aften kl. 19. Vi har en meget bred trup i år og vil have chancen for at vinde alle individuelle kampe i årets holdkampe. Det ved spillerne og derfor vil holdet være supermotiveret for at vise resten af Albertslund, at vi har et fantastisk hold – der stråler af vilje og gejst.
Hjemmebanen var uindtagelig sidste sæson, det får vi brug for fortsætter i denne sæson – så vi håber at se rigtig mange tilskuere til hjemmekampene.Dagens kamp bliver en fantastisk intens kamp, hvor tilskuernes opbakning kan gøre forskellen.
Rigtig god fornøjelse!
Spillende træner, Michael Gehrke
Stilling
| Pulje 02, Sjællandsserie |
| K | V | U | T | Score | P | ||
| 1 | Nivå-Kokkedal | 1 | 1 | 0 | 0 | 10-3 | 3 |
| 2 | Skovlunde | 1 | 1 | 0 | 0 | 8-5 | 3 |
| 3 | Albertslund | 1 | 1 | 0 | 0 | 7-6 | 2 |
| 3 | Holte 2 | 1 | 1 | 0 | 0 | 7-6 | 2 |
| 5 | Frederikssund | 1 | 0 | 0 | 1 | 6-7 | 1 |
| 5 | Brøndby Strand | 1 | 0 | 0 | 1 | 6-7 | 1 |
| 7 | Stenløse | 1 | 0 | 0 | 1 | 5-8 | 0 |
| 8 | Ballerup 2 | 1 | 0 | 0 | 1 | 3-10 | 0 |
Sidste runde
| 17-09-08 19:00 | Frederikssund | Albertslund | 6-7 | info |
| 20-09-08 14:00 | Nivå-Kokkedal | Ballerup 2 | 10-3 | info |
| 20-09-08 16:00 | Brøndby Strand | Holte 2 | 6-7 | info |
| 21-09-08 11:00 | Stenløse | Skovlunde | 5-8 | info |
| 04-10-08 15:00 | Skovlunde | Ballerup 2 | V | info |
| 04-10-08 16:15 | Holte 2 | Frederikssund | v | info |
| 05-10-08 11:00 | Stenløse | Brøndby Strand | v | info |
| 05-10-08 14:00 | Albertslund | Nivå-Kokkedal | v | info |
Forventet holdopstilling
![]() | Camilla Holmstrøm 1 MD 1 DD | ![]() | Sascha Gehrke 2 MD 1 DD |
![]() | Stine Krogsøe 1 DS 2 DD | ![]() | Signe Landon 2 DS 2 DD |
![]() | Kenneth Svendsen 1 MD 2 HD | ![]() | Thomas Hansen 2 HD 3 HD |
![]() | Peter Jørgensen 1 HS 1 HD | ![]() | Laurids Andersen 2 HS 1 HD |
![]() | Michael Gehrke 3 HS 2 HD | ![]() | Bjarke Eltard-Larsen 4 HS 3 HD |
Holdets målsætning for grundspillet er at komme i oprykningsspillet. En meget offensiv målsætning for et hold, som lige er rykket op. I de sidste par sæsoner har holdet udviklet sig til et hold uden svagheder, og samtidig med at man har haft et par meget sikre kampe, gav det sidste år oprykningen.
10 sejre: 1 HS – 2 DD
9 sejre: 2 HS
8 sejre: 2 MD – 1 DD – 2 HD
7 sejre: 1 DS – 4 HS – 1 HD
6 sejre: 2 DS – 3 HS
5 sejre: 3 HD
4 sejre: 1 MD
Ironisk nok vandt man 1 MD, 2 DS og 3 HS i første kamp mod Frederikssund, som ellers var nogle af de svageste kampe sidste år. Det viser endnu engang at selv i sjællandsserien er Albertslund klar til at slå til over hele linien. Det bliver der også brug for i dagens kamp. Det er iøvrigt værd at bemærke, at de 15 spillere, som er i spil omkring førsteholdet, kommer hele 7 fra egen avl, mens 7 andre er fra andre af vestegenens klubber. Det er med andre ord et rigtig lokalhold som i dag, for første gang i mere end 10 år, spiller sjællandsseriebadminton på Albertslund Stadion.
Kom så Albertslund
LAV NOGET LARM!!!











