Overraskelser til KM og finaleprogram klar
Der mangler nu bare 12 kampe til dette årsklubmesterskab, de spilles i morgen onsdag fra kl 18:45. Og det er ikke helt uden overraskelser, specielt hos senior har der været et par mindre og en enkelt stor overraskelse. I herresingle er det en gentagelse af finalen fra 2006 mellem Michael Gehrke og Peter Jørgensen. I damesingle kom den helt store overraskelse da Ingemarie Frandsen sende Signe Landon ud af turneringen efter 23-21 i tredje sæt. Ingemarie møder nu favoritten Stine Krogsøe i finalen. I MD var der lodtrækning og her spillede parret "fra Sengeløse" Ingemarie Frandsen og Peter Jørgensen sig igennem så de hver har 3 finaler onsdag, de møder lidt overraskende Nykke Hvii og Thomas Hansen.
Det har indtil nu været et rigtig godt klubmesterskab med mange gode kampe, og vi ser frem til de sidste 12 kampe med spænding hvor der forhåbentlig er lagt op til nogle rigtige gode kampe. Kom og kig onsdag kl 18:45. Se programmet for finaledagen her.

