logo



  • Yonex

Præsentation af Mads Nyholm


Sidste sæson var Mads Nyholm nok den spiller der fik den største opgave. Mads var rimelig ny på førsteholdet, og da man samtidig mistede Leon Rønnholm, var han lige pludselig den bedste mixherre vi havde. Da mixerne samtidig, af nogle, var udset som holdets største svaghed og Mads oveni skulle spille den 2HD, som tidligere havde været blandt de sikreste kampe, var der et enormt pres på Mads.

 

Mads gik til opgaven med krum hals og selvom det ikke blev til sejre hver gang, spillede han en overraskende god sæson. Uanset hvor god modstanderen var, og hvor undertippede Mads og Camilla var, formåede de altid at skabe spænding i kampen. Det var som Michael Gehrke altid sagde, at ingen kampe var tabt på forhånd.

Når man ser Mads spille, er det tydeligt at spillet er lagt meget højt op. Han slår utrolig hårdt og spiller meget offensiv. Dette skyldes nok, at hans største svaghed er hans defensiv.

 

Til denne sæson er holdet blevet forstærket og specielt i mixerne. Dette betyder nødvendigvis ikke at Mads er sat af holdet, men i modsætning til sidste sæson, kan han ikke føle sig helt sikker på en plads. Desværre for klubben tager Mads ud og rejse til januar og er derfor kun at finde den første halvsæson.

 

Vigtigste øjeblik fra sidste sæson

 

Da Albertslund tog til Frederiksværk hvilede der et kæmpe pres på Mads. Ikke nok med at han faktisk var en af de eneste raske spillere, så var 1 MD en af de kampe Albertslund bare skulle vinde, hvis pointene skulle i land. Presset var derfor enormt.

 

Mads spillede noget helt fantastisk badminton og selvom det var tæt i første sæt, fik Mads sammen Camilla Holmstrøm vundet kampen 21/19 21/12, og gav dermed AIF den perfekte start. Efterfølgende var Mads også med i 1 HD hvor han og Laurids Andersen flot vandt andet sæt og dermed skulle til tredje sæt. Da kampen dog var afgjort, pga. vores stærke damedoubler, opgav Mads og Laurids nærmest tredje sæt. Dette primært fordi Laurids var meget syg. Kampen blev tabt 17/21 21/15 12/21. Holdkampen vundet 7-6 og første pladsen i hus, specielt takket været Mads Nyholm.

 

Se Mads´ profil her