logo



  • Yonex

Præsentation af Stine Krogsøe


Stine er en af de nyeste spillere i Albertslund. Hun kom til sidste år fra Greve, men da papirarbejdet omkring hendes skifte ikke gik hurtigt nok var Stine i karantæne i de første 4 runder af sæsonen.

Dette betød at Stine havde meget svært ved at tilspille sig en fast plads på holdet, da damedoublerne på dette tidspunkt var blevet meget sammenspillede.

 

Stine er en lille pige, som hverken har de længste arme eller ben, og det hele ser derfor lidt anderledes ud på banen. Man skal dog ikke undervurdere hende. Stine putter boldene rundt på banen i mange svære vinkler og vinder mange kampe på sin gode teknik.

I damedouble er hun af en helt anden skole end de andre spillere i klubben og det er både hendes fordel og ulempe.

 

I sidste sæson blev det kun til 3 kampe på førsteholdet. Stine sluttede dog utrolig stærkt af og blev bl.a. klubmester i damesingle, så måske der venter flere kampe i denne sæson.

Som på herresiden er kampen stor blandt pigerne, faktisk så stor, at det er svært at se hvem af de 6 der skal blive sorteper. Og det kan sagtens skifte i løbet af sæsonen.

 

Vigtigste øjeblik i sidste sæson

 

Kampen mod Birkerød er en af de mest legendariske fra sidste sæson og her spillede Stine også en stor rolle. Da man var uden Camilla Holmstrøm var Stine rykket over i mix, og her skulle hun spille 2 MD sammen med Mads Nyholm. 2 MD var en kamp man bare skulle vinde hvis man skulle have point. De spillede en fantastisk mixdouble og vandt sikkert 21/13 21/17.

 

Herefter stod Stine sammen med Nikoline Knudsen i en meget svær 2 DD. Svær fordi de to spillere slet ikke var sammenspillet og svær fordi presset var enormt. De vidste at 1 DD så meget nervøse ud og var i problemer, og samtidig troede man ikke meget på, at man kunne vinde mere end max 2 herredoubler. Stillingen var 5-3 og vi skulle dermed bruge deres double for at få alle 3 point.

 

I en fantastisk spændende og tæt damedouble vandt de to unge piger 21/18 19/21 21/17 og gav holdet den sidste selvtillid som senere førte holdet til en 8-5 sejr. Med to sejrer var Stine Krogsøe i den grad med til at sikre Albertslund de 3 point, som man tog med videre i oprykningsspillet.

 

Se Stines profil her