Præstentation af Peter Jørgensen
Peter Jørgensen kom til klubben for tre år siden sammen med en række af andre gode spillere. På det tidspunkt var der ikke mange der vidste hvilket niveau Peter i virkeligheden havde, og han startede således med at spille 4 HS på klubbens førstehold. Peter fik dog hurtigt vist, at han hører til langt højere opper i hierarkiet. Specielt hans sejr og det spil han viste i Grindsted i november 2005 overraskede mange, og han har de sidste par år været en sikker 1 HS. Hans fornemme statistik med 29 sejre i 34 singler taler sit tydelige sprog.
Peter er utrolig vigtig for klubbens førstehold. Udover at vinde de fleste af sine kampe (den spiller der har vundet flest kampe i hver af sine 3 sæsoner for AIF), er Peter også holdleder. Her formår han sammen med Michael Gehrke at sætte holdet op til kampene, og specielt de tændingsniveau de formåede at skabe, var afgørende for de mange sejre og oprykningen.
Da Peter kom til klubben var han udpræget single spiller, men i sine tre år i Albertslund har han udviklet sit spil herredoublen, og han spillede sidste sæson 1 HD med Laurids Andersen, en konstellation som gav mange sejre. Peter er dog stadig stærkest i single. Han har en hurtighed og en forudseenhed, der gør at han kan spille i et tempo, hvor ingen andre i klubben kan være med.Samtidig har han en vindermentalitet uden lige. Han er altid 100% koncentreret og klar, og på dage hvor spillet ikke køre, formår han for det meste at hive kampene hjem på indædt fejt. Hans vindermentalitet gør ham også til en af klubbens mest larmende spillere, og hans høje udbrud kan til tider forskrække både med og modspillere.
Vigtigste øjeblik fra sidste sæson:
Der er mange vigtige øjeblikke fra sidste sæson, men skal et vælges, må det blive kampen mod Birkerød. Inden Birkerød kampen, var vi så småt begyndt at tro på at oprykningen var mulig. Det krævede dog tre point mod Birkerød som havde set skræmmende stærke ud, specielt i deres herresingler.
I Birkerød stod Peter over for Geert Stryg, som inden kampen var ubesejret. Begge spillere spillede fantastisk fra start og Peter kunne til sidst hive første sæt hjem med cifrene 22-20. I andet sæt kom Peter dårligt fra start, og tabte relativt hurtigt med 21-12. I tredje sæt viste Peter sin fantastiske vindermentalitet, og spillede noget af det bedste badminton i hele sæsonen. Peter vandt sikkert tredje sæt med 21-12, og var med sejren medvirkende til at vi fik de tre point i Birkerød.
Se Peters profil her.

