logo



  • Yonex

Tag med til Sparekasse Cup 2009 i Grindsted


 

Så er det igen blevet tid til den årlige turnering for seniorspillere - Sparekasse Cup i Grindsted. Turneringen afholdes i år i weekenden d. 7./8. november 2009. Det bliver dog højst sandsynligt nødvendigt at tage afsted mod Grindsted allerede om fredagen d. 6. november, da stævnet ved stor tilmelding starter allerede fredag aften.

 

Til orientering kan det oplyses, at der spilles i M, A, B, C og D-rækken, men eftersom der er stor afstand mellem de enkelte spillesteder i de forskellige rækker, vil det nok være bedst, at man bliver enige med de andre, der skal med, om hvilken række man skal stille op i.

 

Damer kan stille op i op til 3 kategorier, mens herrer dog kun kan stille op i 2 kategorier. Desuden er det et krav, at man spiller alle sine kategorier i én række. Det er derfor ikke muligt for en spiller at stille op i f.eks. herredouble i C-rækken og i herresingle i D-rækken. 

 

Derudover skal det lige nævnes, at der er tradition for, at der afholdes en fest lørdag aften i Grindsted, samt at der er mulighed for overnatning fredag-lørdag og lørdag-søndag.

 

Vi håber, at rigtig mange fra AIF har lyst til at deltage i denne turnering, så vi kan sende et stort hold afsted. Nærmere info følger senere, men det vil allerede nu være muligt at melde sig til turneringen, hvilket kan ske til Stine, og sidste frist for dette er onsdag d. 14. oktober.