logo



  • Yonex

Taktisk træk gav 3 point mod Ølstykke


Søndag var Ølstykke på besøg i Albertslund. Med afbud fra Camilla og Michael Gehrke var Julie Krogsøe og Mads Knudsen med på holdet. Det gav et problem, hvem skulle spille mix med Julie? Til manges overraskelse og i alt fald til Ølstykkes faldt valget på den normale 1 herresingle Peter Jørgensen. Vurderingen var at man som minimum alligevel ville vinde 3 herresingler og derfor lige så godt kunne prøve at vinde 2 md med Julie og Peter.

Forventet start

Ølstykke har en utrolig stærk første runde og målet med netop at få Peter over i mix var at man kunne spille 2-2. Dette lykkes da Julie og Peter vinder 2 md samtidig med at Signe vinder 2ds. Ingemarie Hansen og Thomas Hansen taber 1 md og Stine taber 1 ds.

Simoni vandt

I herresingle gik 2,3 og 4 herresingle som forventet. Laurids Andersen, Bjarke Larsen og Mads Knudsen var deres modstandere overlegen og vandt meget stort. Eneste spænding var om Kristian Simoni kun vinde 1 herresingle. Efter en utrolig flot kamp vinder Simoni 21/18 21/14 og bringer Albertslund på 6-2.

Doubler bedre end forventet

I damedouble havde man på forhånd ikke troet på succes. Ølstykke har utrolig stærke damer og derfor måtte man forventet at de fik Ølstykkes vej. Men Signe Landon og Julie Krogsøe ville det anderledes og vinder flot 2 dd. I 1 dd spiller Stine og Ingemarie også en meget flot kamp men taber desværre i 3 sæt. Stillingen var altså 7-3 før de sidste herre doubler.

I 3 hd gik det rimelig stærkt. Bjarke Larsen spillede her sammen med Mads Knudsen og efter et dårligt første sæt som dog vindes formår Bjarke at sætte sig på andet sæt som de sikkert vinder. I 2 hd spillede Grindsted succesen Simoni og Lau sammen og de vinder over et godt par i 3 sæt og sikre derfor 9-3. Så manglede bare 1 hd hvor Peter og Thomas var sat sammen til dagens kamp, efter et fejlfrit 1 sæt som vindes 21/9 går tempoet fuldstændig ud af kampen og de taber de to næste sæt stort 12/21 12/21.

Alt i alt en 9-4 sejrer som betyder Albertslund nu er ligger lunt på 3. pladsen og stadig har mulighed for 2. pladsen. Det kræver dog 6 point i de sidste to kamp mod LSB og Ballerup.

2. holdet så godt som vinder af grundspils pulje

Tidligere på dagen spillede Albertslund 2 med Farum 3 og med en 11-2 sejrer er de nu så godt som sikre på at slutte som nr 1 i grundspillet. Det kræver 2 individuelle sejrer næste gang mod bundholdet Ølstykke 2 og mon ikke det nok skulle lade sig gøre.

Kampen mod Farum gav debut til Julie Kurning som man selv har skabt i ungdomsafdelingen. Julie vandt begge sine kampe og spillede en ganske flot kamp. Det bliver meget spænde at følge den blot 15 årrige u17 pige fremover.