logo



  • Yonex

Veteran 1 gør det igen....


Veteran 1 gjorde det igen...

4 sejr i træk, og tredje sejr i træk vi vinder med 9 – 2. Det kan være svært at bevare pessimismen hos Veteran 1 i øjeblikket, alt ser ud til at lykkedes for os…..

Omgivelserne til kampen var forrygende – udelukkende badminton baner, gode farver på væggene og godt lys – og så var lyden god for selvtilliden – selv når Anders smashede, lød det som et gevær der blev affyret. Eneste lille ulempe var at der kun var 3 baner til rådighed…..

De 3 første mixer blev sat i gang. 2. MD Mette Nielsen  og Anders Brøns brillerede igen og vandt sikkert og hurtigt i 2 sæt, hurtigt efterfulgt af 3. MD Lis Simoni og John Rasmussen der ligeledes vandt en komfortabel 2 sæts sejr. 2 – 0 føring til AIF. 1 MD Annette Erichsen og Jan Beltoft tabte 1. sæt men kom flot tilbage og vandt 2 sæt sikkert.

3 MD Vibeke Casmose og Jens Poulsen sættes i gang samtidig med 1. HS Steen Kurlink. 1 MD bliver en sand gyser, og vi kan først ånde lettet op efter flere matchbolde til begge hold med en 25 / 23 sejr til Annette og Jan og en samlet føring på 3 – 0.

3. MD Vibeke og Jens får det ikke rigtig til at fungere, og taber i to tætte sæt. Reducering til 1 – 3.

2. HS single Lars Ludvigsen sættes i gang, mens Steen i 1. HS vinder første sæt rimelig klart. Er det i dag han skal at vinde en single i 2 sæt, han har i alle tidligere kampe tabt første sæt, men altid spillet 3 sæt. Skulle det være i dag….. Lars i 2. HS har problemer i 1. sæt og taber klart. Steen viser svaghedstegn i 2. sæt og taber stort – det skulle altså ikke være i dag, det der med at vinde i to sæt. Lars kæmper sig flot tilbage i kampen og vinder 2. sæt. Efter en superindsats fra begge singlerne vinder de begge 3. sæt og øger den samlede føring til 5 – 1.

1. DD Lis Simoni og Annette Erichsen vinder nemt 1. sæt, og det ser ud til at være en form sag, og mens 2. DD gør klar, taber 1 DD efter noget af et koncentrations svigt 2. sæt. Mens 2. DD bare spiller modstanderne ud af banen i 2 flotte sæt, er fokus tilbage i 1. DD, der vinder 3. sæt med hele 21 / 8. Samlet stilling 7 – 1, og de 3 point er hjemme.

Herredoublerne var således bare af kosmetisk betydning, men der blev spillet igennem og ikke givet noget ved dørene. 1. HD vinder i 2 sikre sæt, det samme gør 2. HD Jens Poulsen og Anders Brøns, mens 3. herredouble vælger at gøre det til en vane at vinde 9 – 2, ved at tabe i to sæt. De var måske lidt trætte efter singlerne….

Status: Igen en 9 – 2 sejr, ubesejret og etter i puljen – jo det virker for tiden hos Veteran 1.

Dagens bedste begivenhed var altoverskyggende at se Susanne Hacke på tilskuerpladserne efter en større operation tidligere på ugen. Allerede ude og støtte holdet, med godt humør – det gør rigtig godt og se, og det var faktisk dagen største sejr - vi glæder os til du bliver klar til at spille med igen. Du får den mentale fidusbamse i dag – tak for støtten.